Søren Kristian Sørensen Kruse, Nielsine Marie Hermansen og Marie Rasmussen

Stenen er udtaget af menighedsrådet pga. dens særpræget udsmykning. 

Søren Kristian Sørensen Kruse blev født den 26. juli 1884 i Hammel Sogn. Han var søn af vognmand Søren Kristian Sørensen og Hustru Severine Sørine Sørensen.

Hvorfor Søren også får efternavnet Kruse, når faderen ikke hed det, fortæller historien ikke noget om. I 1890 er familien flyttet til Volby S. ved Skanderborg.

Søren Kruse blev gift 1. gang den 11. oktober 1909 i Gylling kirke med Nielsine Marie Hermansen. Da var han tjenestekarl af Lerdrup og Nilsine boede i Søby.  

Nielsine Marie Hermansen blev født den 18. juni 1883 på Gylling Mark. Hun var datter af husmand og væver Hans Hermansen og Hustru Marie Arentsen.

Søren og Nielsine fik 6 børn i ægteskabet. De 2 første blev født på Sondrup Mark, hvor Søren var Boelsmand. De sidste 4 blev født på gården ”Strandly” i Lerdrupskov.

Nielsine Marie Hermansen døde den 23. december 1920 i Lerdrupskov og blev den 28. december 1920 begravet på Gylling kirkegård. 37 år gammel.

Søren blev den 12. april 1922 gift med Marie Rasmussen.

Marie Rasmussen blev født den 27. november 1881 i Gylling. Hun var datter af Husmand Albrekt Rasmussen og Hustru Karen Pedersen.

Søren og Marie fik ingen børn sammen, men Marie var en trofast plejemor for de 6 børn, som hun giftede sig til. Den 1. april 1947 overtog sønnen Arne Sørensen Kruse gården ” Strandly” i Lerdrupskov, og Søren og Marie flyttede til Gylling.

Søren Kruse døde den 22. februar 1966 på Amtssygehuset i Odder og blev den 26. februar 1966 begravet på Gylling kirkegård. 81 år gammel. Hans titel i kirkebogen var da Forh. Gårdejer, boende i Gylling.

Marie Rasmussen døde den 29. februar 1960 i Gylling og blev begravet den 4. marts 1960 på Gylling kirkegård. 79 år gammel.