Viggo Kronholm og Ane Marie Nielsen

Stenen er udtaget af menighedsrådet pga. erhvervet.

Viggo Olesen Kronholm blev på den 25. april 1887 på gården ”Kronholm” i Trustrup i Hundslund Sogn. Han var søn af gårdejer Kristen Søren Olesen og Hustru Mariane Sørensen.

Viggo O. kronholm blev den gift den 26. oktober 1912 i Hundslund kirke med Enken Ane Marie Nielsen. Det var Valmenighedspræsten Ludwig Ingerslev fra Odense som viede dem. De blev gift med Kgl. Vielsesbrev af 16. oktober 1912. Viggo boede da hjemme på gården ”Kronholm” og Ane Marie var gårdejerske i Trustrup.

Ane Marie Nielsen blev født den 2. november 1878 i Hadbjerg Sogn ved Randers. Hun var datter af gårdejer Hans Henrik Møller Nielsen og Hustru Kirsten Frandsen.

Ane Marie Nielsen blev den 2. november 1897 i Hadbjerg kirke gift med købmand i Hadbjerg Andreas Sørensen. Hun blev enke da han døde den 1. december 1910. Hvorfor og hvornår Ane Marie flyttede til Trustrup ved vi ikke.

Viggo O. Kronholm og Ane Marie Nielsen fik en søn i ægteskabet, opkaldt efter Ane Maries første mand, Andreas.

Mellem 1921 og 1924 flyttede Viggo og Ane Marie til Gylling, hvor de overtog Gylling Afholds- og Højskolehjem efter Viggos søster Birgitte Kronholm. I folketællingen 1925 står Viggo Kronholm opført som: Hotel forpagter og har pensionær. Viggo Kronholm får i 30-erne bevilget en spiritusbevilling, og ved folketællingen 1940 er hans titel nu: Restauratør med Gæstgiveri.

Viggo Kronholm døde den 7. november 1940, og blev den 12. november 1940 begravet på Gylling kirkegård. 53 år gammel.

Ane Marie Nielsen døde den 30. juni 1953 på Amtssygehuset i Skanderborg, og blev den 3. juli 1953 begravet på Gylling kirkegård. 74 år gammel.