Frederik Grevenkop Castenskiold

 

Stenen er udtaget af Odder Museum som bevaringsværdig pga. udseende og Ritmesterens virke på Gyllingnæs.

Frederik Grevenkop Castenskiold blev født den 28. januar 1840 på Hagestedsgård ved Holbæk. Han var søn af Kammerherre, Major, Kongevalgt medlem af Rigsrådet Jørgen Frederik Grevenkop Castenskiold og Hustru Marie Anette Lüttichau af Store Frederikslund.

Frederik G. Castenskiold tog studentereksamen fra Sorø Akademi i 1864 og blev officer ved Husarerne. Han deltog i krigen 1864. Gik i fransk tjeneste og var deltager i en Ekspedition i Algier.

Frederik fik herefter titel af Ritmester. Ritmester er en militær rang for kaptajner ved kavaleriet, der dog blev afskaffet i 1951.

Frederik havde nu i nogle år sin faders gård Store Frederikslund i forpagtning. Herefter blev han forpagter på Østergaard under Frijsenborg. I 1885 købte han Gyllingnæs, hvor han forblev til sin død i 1924.

Selv om han overtog et solidt gods, så foretog Frederik G. Castenskiold flere forbedringer ved godset. Han lod markerne dræne og de mange åbne grøfter og kanaler sløjfe. Han tilkøbte de til hans skov grænsende engskifter i Kalsemade. Han byggede en del nye udhuse øst for den gamle gård, og arbejdernes huse lod han næsten alle ombygge med grundmure.

Frederik G. Castenskiold deltog en hel del i det offentlige liv. Han var høflig, nobel og vellidt af sognets beboere. I en årrække, fra 1898-1910 var han formand for Gylling mejeri, og den 1. januar 1895 valgtes han til Gylling Sogneråd, som han den 1. januar 1898 blev sognerådsformand for. Et hverv han havde indtil 31. marts 1909.

Frederik var en meget ihærdig formand for sognerådet og man mener at det især skyldes hans megen arbejde, at der i 1906 blev gennemført en landevej mellem Gylling og Ørting.

Det fortælles at han var temmelig afmålt i sin optræden over for sine medarbejder, men mod uforstående var Ritmesteren derimod flink og opmærksom, og han var besiddelse af en fin dannelse og belevenhed.

Frederik G. Castenskiold var mest på sit elskede Gyllingnæs. Han var sparsommelig og nøjsom. De eneste større udflugter han tog, var vistnok hans jævne besøg hos sin ven Grev Mogens Frijs på Frijsenborg, ellers var han på sit kære Gyllingnæs.

Først i 20-erne strejkede hans folk på Gyllingnæs. Her trådte så borgerne i Gylling til, og hjalp med at luge roer på Gyllingnæs marker. I taknemlighed ønskede Ritmesteren at skænke Gylling kommune en sportsplads. Han skænkede 4000 kr. til dette formål. I dag står der en stor mindesten på sportspladsen for Ritmesteren. 

Ritmester Frederik havde i god tid bestil sin gravsten hos stenhuggeren i Odder, hvor på der stod: Fr. Grevenkop Castenskiold, Taknemlig Ejer af Gyllingnæs fra marts 1885 til februar 1924.

Ligeledes var det tidligt bestemt at hans sidste hvilested skulle være på samme plads, hvor den forrige ejer, Georg Smith, af Gyllingnæs blev begravet, nemlig mellem støttepillerne ved kirkens østgavl.

Efter Ritmesterens eget ønske blev der, ikke afholdt nogen større begravelsesceremoni. Pastor Ravn Jensen holdt en kort tale og bad en bøn ved graven.

Ritmester Castenskiold var Ridder af Dannebrog og tillige Dannebrogsmand.

Ritmester Frederik Grevenkop Castenskiold døde den 26. februar 1924 og blev begravet den 3. marts på Gylling kirkegård.

Da Frederik Grevenkop Castenskiold døde ugift og barnløs blev Gyllingnæs ved testamente overdraget sønnesønnen Frederik Castenskiold Bentzon. En række uheld bla. ildebrand, stormskade ect. bevirkede at han afhændede godset i 1936 til Niels Banner.

Castenskiold er af dansk Brevadel. En adel som hidrører fra et Adelspatent, givet af en monark eller anden Fons Honorum. Brevadlen blev indført i 1671, hvor den enevældige konge, Christian den 5. ved en forordning gav mulighed for at oprettelse af grevskaber og baronier.

De oprindelige modsætning til Brevadel er Ur adel- som er den oprindelige Adel, der oftest kan føres tilbage til Middelalderen. I Danmark regnes den Adel, der kendes fra før Reformationen (1571) som Ur adel. Nyrer Adel er som regel Brevadel.