Du er her: 

Stenene fortæller historier på Gylling Kirkegård

De seneste uger har en mængde gravsten på Gylling Kirkegård fået selskab af små skilte med såkaldte QR-koder. Det er gravminder, som er udtaget som ’bevaringsværdige’ af museet i Odder, fhv. Provst Knud Troldborg og diverse menighedsråd.

Det nuværende Gylling- Alrø menighedsråd har et ønske om at synliggøre personerne bag navnene på stenene. Personer, som på hver deres måde har været med til at gøre Gylling Sogn til det, det i dag står for. Nu fortælles deres historier i forsøget på at gøre disse sten mere ”levende”.

Hvert QR-skilt henviser til en historie her på hjemmesiden – følg dette link for at læse dem: Bevaringsværdige sten på Gylling Kirkegård.

For at scanne QR-koderne ved stenene på kirkegården og blive ledt til historierne, skal bruges en app, der kan downloades gratis via Google Play eller Apple Store.

Gå en tur på vores smukke kirkegård, og lad stenene fortælle deres historier om en svunden tid.

God fornøjelse!

Del dette: